Terapi & Coaching

human empowerment


I human empowerment psykoterapi & coaching arbejder jeg med dig og det du kæmper med. Der hvor du sidder fast i negative reaktioner imod livet, når du f.eks. føler dig afvist, nedgjort, svigtet, fortvivlet, rasende, mindreværdig så er det ikke følelser der kommer ud af det blå. Det er følelser der bor i os og som vi har mærket før. De sider af os selv, som vi allermindst vil mærke, bruger vi ufattelig meget energi på at undgå. Vi prøver som oftest at undgå disse situationer, hvor ubehaget bliver vakt til live. Disse følelser og ubehag, kender vi fra tidligt i livet.


Selvom man har haft en fin barndom, kan der alligvel være opleveser og følelser, som har skræmt os eller virket overvældende, hvor kroppen helt automatisk har lukket ned for den del, vi har oplevet som ubehagelig.

Så den sidder stadig i os, også selv om vi er blevet voksne.


Sammen med dig skaber jeg forandringer og hjælper dig med dit livs udfordringer. Målet er, at du skaber netop det liv du ønsker og forbedrer din livskvalitet.

Min egen erfaring inden for terapi og coaching har lært mig, at den længeste rejse man kan tage, er rejsen fra sit hoved til sit hjerte, hvilket netop er essenssen i mit arbejde.


I mine sessioner arbejder jeg med en bred værktøjskasse, hvor jeg bla. bruger TBT (Transbiologisk Traumeterapi), Helhjertet Healing (Whole Harted Healing), Tankefeltterapi og Emotionel Frihedsteknik (forkortet TFT/EFT), META Sundhed, Stress Coaching og NLP Coaching. Jeg kombinerer gerne de enkelte terapiformer alt efter behov. Du kan få personlig inspiration til de enkelte behandlingsformer under fanebladet "behandling" og se nærmere på hvilken behandlingsform der er rigtig for dig.


Jeg har en baggrund som certificeret TBT terapeut, Tankefeltterapeut, META sundhedsterapeut og NLP Master Coach og bliver i november 2020 registreret Psykoterapeut FaDP. Min naturlige empati, fantastiske intuition og en rygsæk fyldt med erfaring inden for personlig udvikling, bruger jeg i min terapi og i coaching øjemed for at skabe forandring sammen med dig.


Klik på de enkelte behandlingsformer i menuen under behandling eller følgende links:



Forandringen starter i dét øjeblik hvor du kan rumme dig selv,

der hvor du er lige nu.

*Unknown

human empowerment   Sussie Banke Skovdal  +45 24 94 94 18